Hvordan hænger blodtype og kost sammen?

Peter D’Adamo skrev bogen ”Spis efter din blodtype” med undertitlen ”Blodtypediæten” i 1996. Bogen er mest kendt som ”Blodtypediæten”, og det synes jeg er lidt ærgerligt, da det for det første ikke er én, men fire diæter, og for det andet mere er en indføring i kost og levevis for de fire blodtyper.  


Det var Peters far, der opdagede sammenhængen mellem blodtyper og kost, imens Peter stadig studerede. Hans far var af den opfattelse, at ikke to mennesker var ens. Fordi han følte sig sikker på, at vi alle er forskellige, fandt han det ulogisk, at alle fødevarer skulle have samme gavnlige virkning for alle blodtyper. Han grundlagde det arbejde, som Peter D’Adamo siden hen har videreført og stadig arbejder med. Blodtypefilosofien blev Peters kald, efter at han selv så sammenhængen mellem blodtyper og sygdomme i studier, som overbeviste ham om, at der virkelig var en sammenhæng.

Din blodtype er lige så unik som dit DNA, og ved at anvende din blodtypes individuelle karakteristika som guideline for din kost og levevis, kan du leve et sundere liv og have et alment bedre velbefindende. Der er fire forskellige blodtyper: O, A, B og AB. Disse fire blodtyper har forskellige antigener på celleoverfladerne. Disse antigener danner antistoffer, som får vores blodlegemer til at klumpe sammen. Dr. Landsteiner opdagede for mange år tilbage, at vores blodtyper danner antistoffer mod andre blodtyper. F.eks. danner blodtype A antistoffer mod blodtype B, og blodtype B antistoffer mod blodtype A. Det er derfor, at det er livsvigtigt at få blod, man ikke danner antistoffer mod ved blodtransfusioner. Hvis man får den forkerte blodtype, kan man dø.

Når du spiser, sker der en biokemisk reaktion mellem blodet, og den kost du spiser. Denne reaktion er en del af din genetiske arv. Blodtypefilosofien er baseret på lektiner, en gruppe proteiner, som har blodtypelignende egenskaber, og som findes i vores kost. Op til 4 % af disse lektiner optages, mens resten udskilles. Lektinerne belaster vores krop, lidt ligesom hvis du har en benzinbil og fylder en smule diesel på den, når du tanker. Hvis du fortsætter med det, vil motoren få det dårligere og dårligere. Et meget anvendt eksempel er lektinerne i mælk. De har blodtype B-lignende egenskaber, så når en person med blodtype A drikker et glas mælk, så sker der en immunologisk reaktion, blodet agglutinerer (sammenklumper), fordi vores immunforsvar vil afstøde de lektiner, mælken indeholder. Lektinerne fra mælk belaster A’erens immunsystem.

Peter D’Adamo har afprøvet blodtypereaktioner på så at sige alle fødevarer, både klinisk og med laboratorieteknikker. Fødevarerne er inddelt i grupper, som enten kategoriseres som ”gavnlige”, ”neutrale” eller ”undgå” fødevarer. Han har inddelt dem i 12 fødevarekategorier, og der er lavet en glimrende app, Eat Right 4 Your Type, hvor du hurtigt kan slå dem op og se, om den pågældende fødevare skader eller gavner dig.