Broccolisalat med valnødder og figner

Broccolisalat med valnødder og figner

Ingredienser 3-4 personer

  • 1 broccolihoved
  • 150 gr. rødløg (2-3 små rødløg)
  • 1 dl valnødder
  • 100 g. figner
  • 1 dåse feta-ost (gerne gedefeta)

Dressing

  • 2 spsk. citronsaft
  • ¾ dl olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. agavesirup eller honning
  • ¼ tsk. havsalt

 Tilberedning

  1. Del broccoli i små buketter og skær stokken i små firkanter på ca. 1x1 cm. Kom dem i en skål og hæld kogende vand over den og lad den trække i ca. 2 minutter. Hæld vandet fra og afkøl.
  2. Skær rødløg i fine tern og hak valnødder groft. Skær figner i små stykker på størrelse med rosiner.
  3. Hæld lagen fra feta-osten. Bland ingredienserne til dressingen godt sammen.
  4. Fordel først broccoli i et fad, så rødløg og figner. Hæld dressingen udover og top med valnødder og feta-ost.


Servér salaten til alverdens retter som f.eks. frikadeller, laks eller en tærte.